
Vi tænker miljøet ind i alt, hvad vi gør. Hvis du interesserer dig for miljøet, kan du her læse mere om, hvad der gør os til Danmarks mest miljøvenlige rengøringsselskab. Og ellers kan du jo bare glæde dig over, at det ikke gør os dyrere.
Vi giver jer altid et smil – uanset om I er 10 eller 1.000
Hos RENO2 lever vi af at gøre kontorarbejdspladser skinnende rene – uanset, om I er 10 eller 1.000 medarbejdere. Har I lager- eller produktionslokaler på samme adresse, gør vi naturligvis også dem rene (vi kan endda klare renrum, for vi har folk med erfaring fra medicinalbranchen). Men vi kommer ikke udenom, at vi er specialister i kontorrengøring. Derfor siger vi også pænt nej tak til at gøre rent i fødevarevirksomheder, skurvogne og institutioner – ikke fordi vi er fine på den, men fordi der er andre, der er bedre til det end os. Til gengæld kan det mærkes på vores humør, at vi gør det, vi er gode til. Derfor vil du kun møde søde og omgængelige medarbejdere fra RENO2. Det gælder både dem, der gør rent hos jer, og dem, du taler med på kontoret. En af de værdier, vi sætter højt, er nemlig nærvær. Hvad vi mener med nærvær, kan du læse mere om her. Af samme grund løser vi også gerne jeres handymanopgaver. Skal der skiftes en pære eller skrues en skrue i, kan du regne med os. Det ser vi som en naturlig del af at være nærværende og yde god service – faktisk kan vi slet ikke lade være.
TRansport
Når vi kører ud til dig, sker det i en hybridbil. Alene på transporten sparer vi omkring 2 ton CO2 om året pr. bil. (Sammenlig-ningen er baseret på samme antal kørte kilometer i vores Toyota Prius kontra VW Touran BlueMotion, en typisk branche-bil).
rengØringsmidler
Vi bruger primært en serie af tyske rengøringsmidler, der er 100 % biologisk nedbrydelige. Ud over at være biologisk nedbrydelige, er rengøringsmidlerne baseret på naturlige indholdsstoffer, der stammer fra økologisk eller biodynamisk produktion eller landbrug. Fabrikken, hvor de fremstilles, får strøm fra et vandkraftværk og varme fra et savværk, der afbrænder overskydende træspåner. Når vi skriver, at vi primært bruger de tyske midler, er det fordi, der er nogle få undtagelser. Vi syntes ikke, at deres wc-rens var effektiv nok. Derfor bruger vi her et svanemærket produkt. Endelig bruger vi af og til nogle specialprodukter fra andre leverandører, for eksempel til krævende gulvopgaver.
Vask
Vi vasker selv vores klude og mopper. På den måde sparer vi transport og har fuld sikkerhed for, at det bliver gjort miljøvenligt. Vi bruger naturligvis A-mærkede vaskemaskiner, og vaskemidlet stammer også fra vores tyske leverandør, og er derfor også 100 % biologisk nedbrydeligt.
DE ANDRE SMÅTING
Initiativerne ovenfor er dem, der virkelig batter. Men vi gør også andre ting. Ikke for at få en pris eller en mærkning, men fordi vi synes, det er det rigtige at gøre. Derfor er vores trykte materialer lavet af genbrugspapir, vores kuglepenne var kildevandsflasker i et tidligere liv og hvis du ønsker det, kan vi også levere toiletpapir og håndklædepapir, der er fremstillet af genbrugte mælkekartoner. Og det er overraskende blødt! Vores seneste miljøinitiativ er nye T-shirts til vores medarbejdere. T-shirts, som er fremstillet af økologisk bomuld, og bærer både Fairtrade-mærket og EU-blomsten – og som om det ikke er nok, stammer mindst 70% af energien, der er brugt i produktionsprocessen, fra vindenergi. Måske en lille ting, men mange bække små...